| 09. marts 1999 kl. 13:25 | | Graffiti i mikroformat |
Af Michel Bajuk, Oversættelse: Tonny Pedersen | De må have for god tid, nørderne. I computerindustrien er adskillige komponener pyntet med usynlige kunstværker, der overhovedet ikke kan ses med det blotte øje.
Skyder du også skylden på alskens onde magter, når din computer går i baglås? I så fald er du nok på rette spor, for nu er det nemlig videnskabeligt bevist, at vores computere er befolket af uhyrer. Godzilla, The Marshmallow Man og Tyrannosaurus Rex hærger dybt inde i millioner af computere.
Computerfolket i Silicon Valley har længe moret sig med at lave graffiti i mikroformat. I al hemmelighed, naturligvis. Med kærlighed og stolthed har ingeniørerne ridset figurer, initialer og meddelelser ind i deres produkter – nogle af de seneste tre årtiers mest udbredte kredsløb. Figurerne ville sandsynligvis aldrig være blevet opdaget, hvis ikke en forsker på Florida State University for nogle år siden opdagede en tegning ved et rent tilfælde.
»Pludselig stirrede tegneseriefiguren Waldo (Holger, red.) på mig gennem mikroskopet. Jeg troede ikke mine egne øjne«, fortæller Michael W. Davidson på National High Magnetic Field Laboratory.
Davidson, der er leder af afdelingen for optisk mikroskopi, var i gang med at sætte lys til fotograferingen af chippen »Indy« fra Silicon Graphics, der skulle med i 1995-udgaven af Chip Calendar, en årskalender, der ikke byder på afklædte modeller, men derimod på billeder af forførende mikrochips.
»Det var en af de hotteste processorer i 1994. Jeg troede, der var noget galt med fokuseringen.«
Da han skiftede til et kraftigere mikroskop, viste det sig, at Waldo ikke var alene derinde: Han havde selskab af den tegnede and Daffy, der sad og hyggede sig i en anden del af processoren.
Vilde heste
Det er med andre ord ikke alene uhyrer, der hjemsøger din pc. Tegneseriefigurer, vilde heste og solnedgange slås om pladsen med giftslanger, californiske nummerplader og Groucho Marx.
Verdens nok mindste bryllupsannonce er ligeledes foreviget i hundredtusindvis af computere. Dilbert og Dogbert er hædret med portrætter ligesom den evigt jagede Hjulben. Davidson har indtil nu fundet og fotograferet 44 forskellige tegninger, eller »Silicon Doodles« (Silicon-kruseduller), som han kalder dem.
Det er ikke nemt at få øje på denne form for computer-graffiti. Designerne plejer at radere et logo og deres initialer på et letfremkommeligt sted i processoren. De avancerede figurer er oftest skjult dybt inde i computeren. Tre-fire tegninger behøver ikke fylde mere end 100 mikroner (0,1 millimeter). Det svarer til tykkelsen af et hår. En normal mikroprocessor har et overfladeareal på 100.000 mikroner.
»Tegningerne er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Ældre raderinger kan ses med en forstørrelse på 200-300 gange, mens figurer på moderne chips skal forstørres 1000-1500 gange, og det vil sige maksimal styrke på optiske mikroskoper«, fortæller Davidson, der har mere end 25 års erfaring med mikrofotografi.
Han har overført dna til virus, eksperimenteret med flydende krystaller i biosystemer og meget andet. Ifølge Davidsons CV har hans billeder prydet mere end 600 forsider på fagtidsskrifter og populærvidenskabelige magasiner. Han har også skrevet eller været emne for mere end 75 artikler om »videnskabskunst« i foto- og videnskabstidsskrifter over hele verden, ligesom han har vundet hele 40 forskellige priser.
Hans billeder udstilles på kendte kunstgallerier og vises på de store tv-kanaler, og offentligheden kan beundre dem på laboratoriets eget fotogalleri, Molecular Expressions, der er en omfattende, veldesignet og velbesøgt hjemmeside på nettet.
Fotograferer endorfiner
Fotografi af mikrochips er en af Davidsons foretrukne beskæftigelser, og han er også kendt for at udvikle nye supermagneter. En stor del af hans arbejdstid går dog med at fotografere is, parfume og vitaminer samt dna, aids-medicin og endorfiner. Men hvad har nærbilleder af is med supraledere at gøre? Jo, begge dele tiltrækker millioner af dollar, som finansierer hele laboratoriet.
Den største salgssucces er en serie slips, »The Cocktail Collection«, som sælges i fashionable forretninger over hele USA. Slipsenes mønstre består af nærbilleder af kendte drinks som margarita, gin og tonic og Bloody Mary. Davidsons baggrund som kemiker og biofysiker betyder meget for hans arbejde, fordi denne form for fotografi forudsætter, at han mestrer kunsten at krystallisere forskellige væsker.
Davidson sælger desuden fotobøger, musemåtter, tørklæder, sengetøj, gavepapir og kaffekrus. I øjeblikket forhandler han med et stort amerikansk bryggeri om at fotografere dets øl-kollektion.
»Vi tjener 260.000 til 330.000 kroner om måneden alene i royalties. Alt vores udstyr er betalt af indtægter fra billedsalget. Så behøver vi ikke belaste budgettet, for det er jo et statsligt universitet«, fortæller den foretagsomme Davidson.
Han mener selv, at et billede af krystalliseret dna er det smukkeste fotografi, han nogensinde har taget. Billedet prydede forsiden af tidsskriftet Nature i 1989. Men det er dog billederne af computerprocessorer og jagten på graffiti, der fascinerer ham mest: »Mikrochips er smukke teknologiske underværker«, siger han.
The Chip Calender
Den årlige Chip Calendar sælger dog kun i beskedne 4.000 eksemplarer. »Kalenderen henvender sig endnu til en ganske lille gruppe af ingeniører og designere. Men giv den et par år mere. Jeg tror, at chip-kunst bliver en anerkendt og påskønnet kunstform, når samfundet bliver endnu mere computerstyret. Folk er nok bare ikke modne til det endnu«, siger Davidson.
Derfor vil eksperimenterne med supraledere også fremover foregå sideløbende med graffitijagt på mikroniveau. Efter tips fra forskellige chipdesignere søger Davidson nu efter tegninger af blandt andet rumskibet Enterprise, en japansk supermand og en gorilla. | |  |  | | Find Holger legen bliver noget sværere, når han er indgraveret i en microchip. Copyright: Michael W. Davidson/The Florida State University. | | | | |  Printervenlig | | Send til ven | |
|